Digte
Ingelise Hallengren har gennem nogle år skrevet flere digte. Her er et udpluk:
En krop i balance tåler alt!
Er den det, når man pludselig bli’r halt?
Når skuldre og håndled værker,
og fingre og fødder smerter?
Når energien går i nul,
og humøret bli’r sort som kul?
Når man ikke tåler mosten?
Næh – så må man kigge lidt på kosten!
Genfinde helsen, balancen –
i det mindste tage chancen
og lave den dejligste føde
og droppe det usunde søde,
drikke urtete og ikke kaffe.
Vupti vil den indsats skaffe
sundhed, helse, styrke og kræfter
og balancen følger efter.
-------------------------------------------------------------------------
Livet, lyset, kilden.
Livet, livet, livet er mangfoldighed.
Alle dets facetter rummer mulighed.
Universets love står os evigt bi,
følger vi dem nøje, sætter de os fri.
Lyset, lyset, lyset omgi’r vores jord.
Lysets klare stråler dybt i sindet bor.
Lyset, lyset, lyset må vi lukke ind,
genklang vil det finde i vort eget sind.
Kilden, kilden, kilden til al eksistens
- som foroven, så forneden – er essens.
Livet, lyset, kilden er treenighed:
Godhed, skønhed, sandhed i forbundethed.
Lysegrønt lyser det spæde løv.
Der pippes og pusles på grene.
Skovbunden vågner, endnu lidt sløv
med små anemoner så rene.
Alt i naturen får atter kraft.
Insekter bliver vækket af dvale.
Træernes stammer bliver fyldt med saft.
Snart spores den snurrige svale.
Harerne hopper på marken rundt,
så livlige, så forårskåde.
Vandet fra kilden er rent og sundt.
Det hele er for os en gåde.
Wow – et uendeligt sammenspil
af store og små fænomener!
Undres konstant, hvordan det det går til!
Det kan ikke kun være gener!
Kvantemekanisk baggrundsmusik,
som i universet sig gemmer,
sørger for, ordnen er helt unik,
præcis som dens skaber bestemmer.
-------------------------------------------------------------------------
Ved Danmarks skønne skov og strand,
der har mit sind og hjerte rod
fra markens blide bølgegang
til klittens lysebrune fod.
Naturens smukke harmoni
i alt, hvad der er skabt på jord,
betager nu bestandigt mig
- jeg undres over alt, der gror.
Jeg undres over livets gang
fra alt bli’r født og har en tid,
til det igen går bort, er væk,
når det har haft et liv med flid.
Den allermindste celles liv
er del af klodens sammenspil,
en kosmisk leg i stort og småt,
som også vi er knyttet til.
Kan synges på melodien til Jerusalem (af Parry)
ingelise @ hallengren.net Telefon: +45 51 51 08 31